Kære medlemmer,

Vi er glade for at kunne meddele, at Munkebo Aktive Fællesskab nu har nedsat et aktivitetsudvalg bestående af Dennis, Ronnie, Palle, Ole og Ole! Formålet med udvalget er at skabe flere spændende aktiviteter og arrangementer for vores medlemmer, og vi ønsker derfor at høre jeres idéer og ønsker.

Vi har vores lørdagsfodbold, men har du en god idé til en anden aktivitet, som du gerne vil have sat i gang? Det kan være alt lige fra nye motionsaktiviteter til socialt samvær. Vi opfordrer dig til at kontakte aktivitetsudvalget med dine forslag.

Det er vigtigt at understrege, at når du kommer med et ønske om en aktivitet, forventer vi, at du også involverer dig i planlægningen og gennemførelsen. Vores aktivitetsudvalg står klar til at hjælpe, men vi har brug for din aktive deltagelse.

Vi ser frem til at høre fra jer og håber, at mange vil tage del i at skabe nye og spændende oplevelser i Munkebo Aktive Fællesskab!

Se aktivitetsudvalgets medlemmer →