I Munkebo Aktive Fællesskab arbejder vi løbende på at skabe nye aktiviteter — både inden for motion og socialt samvær. Har du en idé til noget nyt, er du meget velkommen til at tage fat i aktivitetsudvalget. Vi håber, at du ikke kun kommer med idéer, men også har lyst til at involvere dig i planlægningen og gennemførelsen.
Aktivitetsudvalget
Udvalget koordinerer alle aktiviteter og er altid åbne for nye idéer og frivillige hænder.
Mød udvalget →Lørdagsbold er vores uformelle og hyggelige fodboldaktivitet for alle aldre. Her handler det ikke om at være den bedste, men om at få sig rørt, hygge sig sammen og være en del af fællesskabet.
Alle er velkomne — uanset niveau. Vi spiller én time hver lørdag formiddag, hele året rundt.
Tak for tilmeldingen! Vi ses lørdag ⚽
Dyrk motion efter eget valg i gymnastiksalen på Toften 600, Munkebo — alle lørdage fra kl. 09.30 til 16.00. For adgang kontakt Finn Ravn.
Ønsker du motion i mere faste rammer tilbyder Stine Mostrøm lette øvelser, styrke, balance og bevægelse — så alle kan være med.
Den sidste onsdag i hver måned inviterer vi til brætspilscafé — eller blot hyggeligt samvær. Alle former for spil kan bruges; tag selv det med, du har lyst til at spille.
Det vigtigste er, at vi har det sjovt og skaber et afslappet fællesskab. For spørgsmål kontakt Steffen Stage på 40 43 25 35.
Tak! Vi ses til spilleaften 🎲
Hver torsdag samarbejder vi med kommunen, hvor vi hjælper borgere i psykiatrien med træning og støtte i trygge rammer.
Har du lyst til at være behjælpelig og støtte aktiviteten, er du meget velkommen til at kontakte Ole Christensen.
Vi starter et pilotprojekt i september i samarbejde med Steno Diabetes Center Odense og Kerteminde Kommune. Vi skal skabe fællesskab for borgere, der har brug for et skub videre i livet.
Har du lyst til at bidrage og støtte op om projektet, er du meget velkommen til at kontakte Ole Christensen.
Sammenkomster i det mere festlige lag, hvor det handler om at dyrke fællesskabet — med god mad, hygge og gode grin.
For at deltage i disse arrangementer kræves et medlemskab af foreningen.